Forskningsprojekter

I projektet om digital kunsthistorie anvendes forskning og erfaringer fra tidligere projekter bl.a. som cases eller testmateriale til computermetoderne.

Herunder præsenteres tre af Lisbet Tarps forskningsprojekter samt postdoc Anne Haack Christensens ph.d.-projekt om Christian IV’s Farvekammer.


Digital Kunsthistorie

Skrevet af: Lisbet Tarp

Fotokreditering: Jakob Hastrup

Da fotografiet blev opfundet kom det til at påvirke kunsthistorien helt grundlæggende. Den kunsthistoriske praksis fik et nyt redskab at arbejde med, og mediet i sig selv medførte dannelse af metoder og teori. Siden hen er fotografiet blevet digitalt, og nye måder at affotografere og dokumentere kunst og kultur er blevet udviklet. I de seneste år har den teknologiske udvikling gjort det muligt at bearbejde og navigere i de enorme mængder data, man kan producere gennem digitalisering af enkeltværker og af kunst- og kultursamlinger i deres helhed. Et vigtigt spørgsmål på feltet er nu, hvad vi som kunsthistorikere kan og vil med de nye redskaber, infrastrukturer og den voksende empiri. Hvordan kan vi være med til at påvirke udviklingen af digitale metoder? Og hvordan kan den kunsthistoriske forskningstraditions omfattende arbejde med visuelle fænomener blive anvendt og videreudviklet i det nye felt digital humaniora?

Maleriet i den digitale tidsalder
I projektet udformes og afprøves udvalgte digitale metoder og redskaber med udgangspunkt i Statens Museum for Kunsts digitaliserede værker. Et af projektets centrale elementer handler om museets samling af førmoderne malerier. Maleriet har historisk set fungeret som et væsentligt afsæt for udvikling af kunstteori, og som æstetisk genstand er maleriet spændt ud mellem illusion og fysisk overflade. I maleriernes lag gemmer sig ikke desto mindre ofte billeder og aftryk fra værkets tilblivelsesproces, og disse billeder kan med teknisk fotografi og digitale visualiseringer komme til syne og udvide værkets materielle dimension virtuelt. En visuel kultur vokser altså op omkring maleriet i den digitale sfære. Et andet aspekt af projektets undersøgelser drejer sig om computeranalyser af samlingens visuelle træk set i sin helhed bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens. Algoritmerne kan f.eks. analysere værkfotografiernes visuelle relationer, og computeren kan på den baggrund danne et netværk af de mange tusinde billeder i virtuelt rum; en visualisering man som menneske kun har indirekte kontrol over.
Formålet med forsøgene er at udfordre, nuancere og kvalificere den kunsthistoriske forskning og teoriudvikling i det visuelle digitale felt, hvor grundlæggende emner som billedbegreb, værkforståelse og den visuelle analyse må gentænkes.

Projektdeltagere:
Projektleder og lektor Lisbet Tarp (Aarhus Universitet og Statens Museum for Kunst)
Postdoc Anne Haack Christensen (Statens Museum for Kunst)
Ph.d.-studerende Emre Yildiz (Aalborg Universitet og VESTAS A/S) og konservator og teknisk fotograf Loa Ludvigsen (Statens Museum for Kunst) er affilierede.
Studentermedhjælp Jakob Hastrup (Datalogi og Performance Design ved Roskilde Universitet)
Studentermedhjælp Laura Leuchsenring (Konservatorskolen KADK)

Kort projektpræsentation her.

Projektet foregår i samarbejde med SMK Open og Center for Humanities Computing Aarhus.

Projektet er finansieret af Ny Carlsbergfondet (2019-2020) og Danmarks Frie Forskningsfond (2020-2022).


Det visuelle laboratorium: Værksted, samling og eksperiment

Skrevet af: Lisbet Tarp

Projektet Det visuelle laboratorium kørte fra 2015-2018 og var finansieret af Novo Nordisk Fonden.

I projektet Det visuelle laboratorium blev feltet mellem naturvidenskabelig og kunstnerisk praksis undersøgt med udgangspunkt i 1600-tallets europæiske kultur. Denne periode var kendetegnet ved en stor iver efter at sætte ord og billede på eksperimentelle handlinger, tidens know-how og håndværkskultur. Det var samtidig en periode, hvor man i stor stil indsamlede dyr, planter og mineraler og etablerede store samlinger af kulturgenstande. Disse samlinger gav grundlaget for studier og eksperimenter med naturens fænomener. Den berømte danske læge og videnskabsmand Ole Worm (1588-1654) havde en stor samling af naturgenstande, og tekster fra hans hånd giver indblik i, hvordan begreber og eksperimenter udsprang af naturfilosofier knyttet til alt fra kemi, kulturproduktion, magi og forestillinger om kosmos.

Studier af den førmoderne eksperimentelle kultur er en af de store trends i krydsfeltet mellem kunsthistorie og videnskabshistorie i dag. Det seneste årti har man forskningen haft fokus på, hvorledes de kunstneriske praksisser var tæt forbundne til apotekervirksomhed, naturstudier, samlingsopbygning og i det hele taget vidensproduktion.

I Digital kunsthistorie-projektet inddrages materiale og forskningsspørgsmål fra dette projekt til at afprøve computermetoder. F.eks. kan computeren muligvis hjælpe med udfordringen ved at finde motiver, der viser datidens værksteder eller tegn på manuelle forsøg, da de ofte er værker med lavstatus og sjældent andet end overfladisk indekserede i databaserne. Eller kan man koble mikrostudier med en større overblik over andre eksempler hurtigt genereret af en computer? Kan man opbygge en ontologi over visualiseringen af den eksperimentelle kultur i 1600-tallet vha. genstande vist i billederne? Dvs. gengivelser af værkstedsrum, værktøj og udstyr, kemiske forsøg, køkkener, assistenter, præparater, symboler, natursamlinger osv. Eller kan computeren opfange mønstre, som kan give andre typer af indblik i produktionen og dens forhold?


Statens Museum for Kunst har flere malerier, som giver et indblik i datidens laboratorievirksomhed f.eks. Mattheus van Helmont ”En alkymist i sit værksted”.

Fotokreditering: Jakob Skou-Hansen

Naturlig og kunstig

Skrevet af: Lisbet Tarp

Fotokreditering: 1. The Metropolitan Museum of Art 2. Lisbet Tarp

Kunstneren former naturen. Naturen vokser i kunsten
Digtere, billedkunstnere og naturforskere i 1500- og 1600-tallet var i særlig grad optaget af overgangsformer og hybride tilstande i natur- og kulturgenstande. Naturprodukter blev beskrevet som kunstige og man dyrkede menneskeskabte imitationer af naturen og dens processer. Projektets centrale tese var, at netop eksempler fra gruppen af det vi i dag kalder kunsthåndværk rummer komplekse visuelle bud på, hvordan forholdet mellem naturlig og kunstig produktion skal undersøges og forstås.
Kunsthåndværk i dets mange forskellige udformninger har primært været genstandsfelt for arkæologer og kulturhistorikere og kun i mindre grad har genstandene været inkluderet i kunsthistorien. Projektet kommer med bud på nogle af de barrierere, der har været for at inkludere genstandene i kunsthistorien.

Den store mængde af billeder som findes i kunsthåndværksgenstande og de mange typer af udformninger udgør en ressource i forhold til de digitale forsøg i Digital kunsthistorie-projektet.

Projektet ”Naturlig kunst – kunstig natur. Om hybriditet og kunsthåndværk fra 1550-1650” løb fra 2010 til 2014 og var finansieret af Aarhus Universitet.


Studier af Christian IV’s Farvekammer

Skrevet af: Anne Haack Christensen

Fotokreditering: Statens Museum for Kunst

Hvilke materialer havde man til rådighed som kunstner på Christian den IV’s tid i Danmark? Mange kunstmaterialer ankom i Helsingør og blev registreret i Farvekammerets regnskabsbøger inden de blev formidlet videre i de lokale miljøer. Ved at studere opgørelserne kan man få indblik i arbejdsgange, terminologi og forbrug.
Projektet bidrog således til kortlægningen af europæiske handelsnetværk, relationer mellem kunstnere og andre erhverv – og ikke mindst datidens kobling mellem materialer og betegnelser.
Dette teknisk kunsthistoriske projekt har et potentiale i forhold til at afprøve digitale metoder med et statistisk og semantisk materiale. Det kan desuden bidrage til etablere fyldige cases i forhold til temaet om værksteder og materialitet.

Præsentation af projektet i radioen kan findes her.

Projektet knytter ligeledes an til Anne Haack Christensens nuværende projekt om grunderinger af malerier i samme periode, hvor visuelt baserede computermetoder også bliver afprøvet i forhold til data fra malerierne.